Hasle Camping er beliggende i et område med store natur oplevelser lige uden for døren
og alligevel kun et par 100 meter fra byen med havnen og de store silderøgerier.
I byen finder du forskellige butikker bl.a. Super Brugsen på torvet og Spar købmanden kun 200 meter fra Campingpladsen.
På torvet findes desuden en Nordea hæveautomat.
Er du til økologi findes den økologiske købmand lige overfor indkørslen til Campingpladen.
På Camping Pladsen findes en kiosk med et blandet udvalg af dagligvarer, aviser is, øl & vand samt morgenbrød.
Morgenbrød kan bestilles dagen før, så er det pakket og klar til afhentning.
Kiosken indeholder også en stor afdeling med Pizza take away, små lækre frokost retter og sandwich.
I kiosken er der også mulighed for at leje køller til vores store minigolf bane samt leje af cykler.
Børn er meget velkommen til at benytte vores store legeplads, samt hoppepuderne som er tændt hverdag mellem kl.10.00-21.00.
På pladsen findes mange andre aktiviteter for børn.
På Hasle Camping er hunde velkommen, men de skal altid være i snor, og må selvfølgelig ikke forstyrre andre gæster.
Mellem Camping pladsen og røgerierne, ned mod havet, findes et indhegnet område som er beregnet til luftning af hunde.
I højsæsonen har vi en del aktiviteter både for børn og voksne bl.a. grillaften om onsdagen hvor du selv kan medbringe og tilberede din mad eller du kan købe en grill kupon i kiosken, så vil Camping chefen som passer grillen kreere de lækreste grill menuer, der vil på disse aftener altid være live musik underholdning.
For børn har vi foruden vores store legeplads forskellige aktiviteter,det kunne være, pony ridning, skattejagt, og mini golf tunering.
Afstand til Rønne 8 km - Afstand til hammershus 10 km - Afstand til Allinge 12 km
Se mere på vores aktivitets kalender.
Dette er blot et lille udsnit af hvad der venter dig og din familie på Hasle Camping,
Vi glæder os til at se jer.
Hilsen Ulla, Kim & Charlotte