Hasle camping er smukt beliggende på Bornholms solkyst kun 50 meter fra Østersøen, og 200 meter fra en af Bornholms skønne badestrande. Pladsen grænser op til Hasle Lystskov og er nabo til den nye aktivitetspark med bl.a. basketball, svævebaner og opmålte løberuter i naturen. Gode indkøbs muligheder 300 meter fra campingpladsen.

I har mulighed for at vælge at bo i charmerende bjælkehytter eller i de nyere Bornholmerhytter alle med bad og toilet.
Vores dejlige villatelte er et spændende alternativ.
Hasle camping byder på mange faciliteter bl.a. 2 hoppepuder, dejlig legeplads, bålsted, minigolf, cykeludlejning og mulighed for at nyde den skønne natur lige udenfor døren.
I har mulighed for at nyde opholdet med fuld forplejning så der er mere tid til oplevelser eller lav selv maden i vore hytter eller sammen i fælleskøkkenet.
Med de mange muligheder Hasle camping byder på, samt den centrale placering på Bornholm, er det et ideelt sted for et godt lejrskoleophold.
Hvis I ønsker at starte opholdet med en frisk gå tur gennem den smukke Bornholmske natur til campingpladsen ca. 8 km, så afhenter vi gerne bagage ved færgen uden beregning.